Hvordan en compliance-afdeling holder op med at behandle AI-udkast som et spring ud i det uvisse

Pilotprojektet virker. Udkasttiden falder. Så går det i stå, præcis der, hvor ethvert generativt AI-projekt i en reguleret funktion går i stå: nogen spørger, hvor en sætning kommer fra, og der er ikke noget godt svar.

Et genereret afsnit kan være korrekt. Det kan også være en flydende omskrivning af sidste års politik, eller en kilde, der blev erstattet for to ontologiversioner siden. Uden en måde at kende forskel på kræver hvert udkast det samme manuelle tjek, som et menneskeskrevet ville — hvilket udsletter den tid, der blev sparet i første omgang.

Jura og compliance blokerer ikke generativ AI, fordi de tvivler på, hvad den kan skrive. De blokerer den, fordi 'stol på mig' ikke er en standard, en tilsynsmyndighed vil acceptere — og det bør den heller ikke være.

Løsningen er ikke en bedre prompt. Det er et retrieval-lag under genereringen, som outputtet ikke kan løbe fra.

KnowledgeHub ligger mellem forespørgslen og modellen. Før noget genereres, hentes de relevante passager fra et versioneret korpus — politikdokumenter, tidligere sagsakter, myndighedsvejledning — hver især tagget med sin kilde, indlæsningsdato og den ontologiversion, der klassificerede den.

Agenter får afgrænsede opgaver: hente, opsummere, udkaste en specifik sektion. De sammensætter et svar, hvor hver påstand er koblet til sin kildepassage. Intet når en reviewer uden kildehenvisninger, og intet forlader reviewerens bord uden menneskelig godkendelse.